Podcast afsnit om følelsen af mening

Mit interview med Niels Vium i Mindcast

Podcast afsnit om følelsen af mening

Her kan du lytte til mit interview med Niels Vium, som er en af de studerende på CBS jeg har undervist, og som har en succesfuld podcast serie, der hedder Mindcast. I interviewet hvor jeg taler om at arbejde med følelsen af mening i arbejdslivet. Hvornår føles noget meningsfult, og hvad sker der med de mennesker, jeg coacher. Podcasten varer ca. 40 minutter, og du kan nemt lytte mens du gør rent eller tager metroen. Eller er et andet sted…Vi høres ved.

I podcasten vil du kunne høre mere om:

  •  Hvornår noget er meningsfyldt
  • Hvordan du kan arbejde med følelsen af mening, og hvorfor det er relevant for dit arbejdsliv
  •  Om der findes en ligning til hvordan man kan føle mere mening i sit liv
  •  Hvordan du kan bruge hele din person i dit arbejdsliv
  •  Hvordan du sikrer, at du har sat et fodaftryk i denne verden

http://viuminspires.dk/mindcast-008-m-helena-risager-sadan-arbejder-du-med-folelsen-af-mening-i-dit-arbejdsliv/

Intelligens og Visom

IMG_5537Så hvad er intelligens ?

Vi kan vælge at anskue intelligens som noget, der kan måles i de mere traditionelle IQ-test eller de såkaldte analytiske test. Hvis du kender min baggrund vil du vide, at jeg i mange år har arbejdet med de test og kender dem ret godt.

Men med høj intelligens, hvad mener vi egentlig så…? Er det at kunne knuse tal-tabeller, tænke kreative strategiske visionære tanker, at tale flere sprog, spille violin på højt niveau, at vide helt intuitivt og ret præcist, hvordan andre mennesker har det, eller hvad der præcist er behov for – i de enkelte, mangeartede og uforudsigelige – livssituationer ?

Jeg synes analystiske test kan give god mening (de måler typisk verbale, numeriske og spatiale/figurative evner – evner der sige noget om, hvor hurtigt og hvordan vi håndterer kompleks, ny information, og i det hele taget tænker analytisk og logisk). Hvis vi ved, hvad vi vil bruge dem til, og hvordan vi efterfølgende taler om dem – og taler om dem, der har taget dem. Fx. behøver man ikke være dum, fordi man scorer lavt i testene. Man behøver for den sags skyld heller ikke være klog, fordi man scorer højt.

Hvis man altså spørger mig….

Mennesker som os har en tendens til at sætte ting i kasser. Vi vil gerne kunne forstå, overskue og rationalisere vores verden. Det nedsætter vores angst-niveau, og det kan virke rart. Dog har det den ulempe, at der meget subtil information, vi risikerer at misse.

Og hvad betyder det så?

Det betyder f.eks. at et unikt møde mellem to mennesker, ikke altid kan forklares, men skal opleves. Den irrationelle, intelligente, sensitive forståelse af naturen og den enkle blomsts skønhed, enkelhed og skrøbelighed, som vores venstre hjerne og kassetænkning slet ikke er interesseret i at opleve.

Og den vise – ja vise – eller dybe forståelse af verden, sammenhænge eller situationer eller tilstande, der slet ikke kan forklares rationelt med ord. Ord er nogen gange fattige, og behovet kan nogen gange være at tie, lytte og bare være. Og i dette ordfattige men livs-rige sted, findes løsninger, som verden har brug for lige nu. Indsigt, som ikke kan måles i gennem de traditionelle intelligenstest.

I den enkle, den simple, ordløse tilstand eller væren, kan der være så meget løsning og intelligens. Hvor magien opstår. Hvor tilliden til verden er.

Og denne tilstand kan sagtens eksistere side om side med den rationelle.

I min coaching og undervisning er det blevet mere og mere klart for mig at, hvis jeg bevæger mig over i den højre hjernehalvdel – ‘bare’ er til stede uden at skulle ændre øjeblikket, tillader mig at opsamle udefinerlig information, at lytte til nuet. Så bliver jeg en bedre coach og underviser. Og det kan ikke forklares med ord.

Netflix’s største konkurrent ! Du tror det er løgn.

Facebook-afhængig1Hvad er Netflix’s tre største konkurrenter ? De to første er Youtube og facebook…..det er ikke så svært at regne ud.

Den tredje er: SØVN. Jo mere søvn, – jo mindre Netflix.

Det er jo helt abstrakt tankevækkende. Men det er rigtigt. Lige nu kæmper de sociale medier og tjenester, om at installere ubevidster vaner i din hjerne, som vil få dig til – pr. automatik at åbne deres apps og se den næste video. Det er ikke tilfældigt at din næste Netflix og Youtube’ video  starter lige efter den du lige har set, uden du skal tænde eller trykke på noget. Det er simpelthen fordi, det virker.

Teknologi er designet til at gøre dig afhængig.

Vidste du fx. at apps, som facebook og twitter nøjagtigt kopierer de afhængighedsdannende metoder, som bruges til at skabe afhængighed når man benytter en-armede tyveknægte ? Dette gælder især notifikationerne, som udløser det stærkt vanedannede stof dopamin i vores hjerner. Det er ren adfærdspsykologi og Pavlos hund, der savler ved lyden af klokken – efter at klokken, i hundens hjerne længe nok, er blevet forbundet med mad.

Tjekker du facebook som det første om morgenen ?

Lige nu konkurrerer netflix, google, faceboook m. fl. om det samme: Din opmærksomhed ! Og der hvor opmærksomheden er – flest likes og kommentarer – jo højere op i dit news feed. Altså som noget af det første du ser på din facebook væg.

Og hvis man lytter til tech verdenen, så er det ikke de sociale mediers ansvar, hvordan vi bruger vores tid. Deres forretningsmodel går blot på, at holde din opmærksomhed fanget længst tid muligt, og de har ikke ansvar for hvordan vi bruger tiden.

Og hvor stiller det os som forbrugere ?

Hvad har facebook, instagram, twitter og netflix ansvar for ?

Lytter man podcasten “How you get addicted to apps” hvor den kritisk tech-journalist Kara Swisher interviewer Tristan Harris (grundlægger af Time Well Spent), så forholder de sig begge meget kritisk til  den værdi-neutrale politik, som facebook, google m.fl. orienterer sig efter lige nu. Nemlig at de ikke har ansvar for indholdet, eller tiden vi bruger. Det er helt op til vores egen frie vilje. De serverer blot mulighederne.

Men realitererne er nogen helt andre, hvis man skal tro podcasten:

  • Valget af Trump har været solidt påvirket af fake news – som spiller på frygt, følelser og konspirations-teorier – bare de får din opmærksomhed, og meget gerne får dig til at reagere digitalt. Positivt eller negativt.
  • De psykologiske metoder der bruges til at sælge, få dig til at trykke, signe op, udfylde formularer og tilmelde dig, er utallige og argumentet er at vi slet ikke har den samme årvågenhed, som vi fx. har når vi skal købe ind. Her er vi klar over, at supermarkederne og tv-butikken er kreeret med det formål at få os til at købe. Den kritiske forbruger er ikke til stede på nettet. Selv om teknologien bruger nøjagtig de samme psykologiske metoder, og  er bygget op på samme måde.
  • Der kreeres knapper, push meddelelser og meget andet, med det ene formål, at holde din opmærksomhed fanget længst muligt i din telefon på apps og mail.
  • Og et vigtigt spørgsmål: hvilke værdier skal disse kæmpe byer af infrastruktur, som forbinder os verden over bygges på, og hvem er de rigtige til at definere disse værdier ?

Så tilbage til spørgsmålet. Hvor stiller det os som forbrugere?

Der hævdes i podcasten at supermarkederne ikke begyndte at sælge økologisk, før der var et behov hos kunderne. Det behov skal nu markeres tydeligere.

I podcasten nævnes at en af løsningerne for fx. twitter og facebooks udviklere kunne være at bede dig om at definere, hvor meget tid du ønsker at bruge på dine apps, og så herefter give dig løbende status på, hvor meget tid du reelt bruger. Et andet eksempel kunne være at du selv vælger perioder, hvornår du ikke vil være på. Og at der i disse perioder ikke sendes push-notifikationer til dig (nogen jeg selv har slået fra). Fx. om morgenen.

Jeg synes, det er en vanvittig spændende og vigtig diskussion, som kommer til at spille en væsentlig rolle i fremtiden. Det er jeg slet ikke i tvivl om. Så vi kan lige så godt starte med at tage den nu. Hvad synes du? Hvordan kan vi fremadrettet blive bevidste forbrugere, så vi bevarer det gode ved de sociale medier og eliminerer de vane-dannende faktorer, der gør os mere ensomme.

Vil du høre podcasten ? Tjek linket her: Det kan varmt anbefales.

http://www.recode.net/2017/1/30/14432142/technology-app-addiction-time-well-spent-tristan-harris-recode-podcast

Sådan kommer du videre, efter du er blevet opsagt

Gode råd til dig, som er blevet opsagt

9628538_s_2En af de største, er følelsen af afvisning. Af skuffelse. Hvorfor er jeg blevet valgt fra? Når nu alle mine kollegaer får lov at blive. Hvorfor er det netop mig, som de pegede på? De færreste af os bliver opsagt, uden at opleve ubehagelige følelser og reaktioner.

Der er svært at undgå følelsen af at være blevet ‘valgt fra’ – at være blevet vraget,  når man oplever en opsigelse. Og denne følelse kan fremkalde manges værste frygt. Ikke at være en del af gruppen. At være blevet smidt ud af det sociale fællesskab, som vi i bund og grund har brug for både psykisk og fysisk.

Det kan virkelig påvirke selvtilliden at blive opsagt. Derfor skal denne selvtillid bygges op igen, samtidig med at man orienterer sig ud i verden igen efter et nyt job. Efter et nyt tilhørsforhold.

Faktisk har jeg ind i mellem hørt fra opsagte medarbejdere, at de egentlig også har været i gang med at kigge sig om efter et nyt job, inden de blev fyret. Så på den måde kom opsigelsen egentlig kommet som ‘et spark bagi’. De ville bare ønske det var dem selv, der havde taget valget og gået selv.

Men vi har en tendens til at blive, hvor vi føler os trygge. Ikke at forlade det kendte, før noget nyt og trygt er dukket op. Og det betyder desværre for mange, at vi bliver for længe et sted, hvor det egentlig havde været bedre for os at bevæge os væk fra tidligere. Også selvom vi ikke helt kendte konsekvenserne eller det nye.

Alt er en balance – også at være i et job med følelsen af sikkerhed. For i sidste ende, så er alt meget usikkert. Og selvom vi luller os ind i følelsen af at være i et ‘fast godt job’. Så kan der ske ændringer i løbet af minutter, der sender os videre til en ny og ukendt situation. Alting ændrer sig hele tiden. Nogen synes det er spændende med forandring, mens andre hader usikkerhed og uforudsigelighed.

Tips til at komme videre:

  • Vær tro mod dine følelser. Du kan ikke undgå en masse ubehagelige reaktioner og det kan være svært at holde motivationen. Byg din selvtillid op igen ved at fokusere på de positive resultater du har skabt og tal åbent med andre om din situation. Skam dig ikke over at blive fyret. Det er sket for selv de bedste.
  • Brug tiden på at lave en god ansøgning og et godt cv. Det betaler sig, også selvom det er tidskrævende og svært. Match jobkvalifikationer med dit cv og sørg for du svarer præcist på det, de efterspørger (dit cv og din ansøgninger er svaret på deres spørgsmål).
  • Brug dit netværk til at komme videre. Tal med andre og undersøg hvordan dit netværk kan give dig fifs og råd til at komme videre i din jobsøgning. Der er meget skjult guld i netværket.
  • Giv din hverdag struktur. Sørg for at få arbejdet mindst et par timer om dagen med jobsøgning og kontakt til netværk. Ex. vis kan du med fordel sætte fra 9-14 af hver dag, hvor du struktureret arbejdet med din job-jagt.

 

Din intuition – vil du blive bedre til at lytte?

intuitionDu vidste det egentlig godt. Du skulle have lyttet lidt mere til dig selv og din intuition.

“Åh, jeg vidste det bare”, tænker du. Og ja, det gjorde du nok. Men du glemte at rette dig efter det, du egentlig godt vidste, og da tanken eller fornemmelsen kom, så ignorerede du den, og hastede videre. Eller også hørte du slet ikke din indre stemme – din intuition – eller du overhørte den. Og det sker. For mange af os. Tit.

Det kan helt konkret være, at du står i supermarkedet og kigger på saltet, men da det ikke står på din indkøbsliste, så går du videre, blot for at komme hjem og opdage, at du faktisk mangler salt. Eller det kan være der er en gnavende fornemmelse inden i dig omkring en bestemt person, som viser sig at være rigtig. Og som du bagefter ønskede, du havde lyttet lidt mere til. En stemning, en fornemmelse, en tanke, som ikke var baseret i noget rationelt eller beviseligt rent fysisk, men som bare dukkede op.
Ofte er vi  så vant til at fare videre med stor hast uden lige at stoppe op, og høre efter. Vi er så vant til at lytte til andre før os selv. Vi er opdraget til at rette ind efter omgivelserne, at mange af os helt har glemt, hvad vi selv ønskede, drømte om og hvilken underliggende vision, der egentlig skulle danne retningen for vores liv og vores karriere.


Her er et par input du kan lade dig inspirere af til at blive bedre til at mærke din intuition:

  • Skab tid til pausen. Den er grundlæggende af de mest afgørende faktorer for at mærke din intuition. Det kan være en kort meditation, fokus på åndedrættet eller alenetid, hvor du bare lader dine tanker flyde uden at hæfte dig sønderligt ved dem. Husk at slip forventningen om, at noget fantastisk vil dukke op i din bevidsthed.
  • Vær i naturen. Slip mobilen, mailen og to-do listerne. Vær med træerne, bakkerne, engene og havet og lad dem huske dig på din indre visdom.
  • Lyt og mærk stemninger og brug andre sanser end dine øjne og ører. Fornem med din 6. sans.. Lyt til stemninger og din mavefornemmelse. Er du en dygtig sælger har du helt sikkert brugt din 6. sans til at overkomme forhindringer eller modstand i en anden person.
  • Betragt dit liv uden at dømme det som godt eller dårligt. Iagttag din tanker og følelser som var de skyer på en himmel. Skyer der kommer og går – lad dem forsvinde igen uden at hæfte dig ved dem, og bruge dem som brændstof til drama eller problemer. Og mærk dig selv inde bag ved tanken. Der hvor du iagttager og er. Der hvor hvor forstillingen om, hvordan ‘det burde’ være, ikke længere eksisterer.

Og husk. Intuitionen forklarer sig ikke. Den er blot en retningsgiver.

God fornøjelse!

Læs mere om en professionel intuitiv session ved Helena.

 

7 input til det gode test interview

29297711_sHer får du lige et par tips, som du kan gemme eller bruge med det samme, når du skal til jobsamtale. Listen er primært til dit interview om personlighedstest, men kan også bruges som inspiration til elevatortale, MUS samtale el. lign.

  • Tag lige så meget ansvar for samtalen som den, der giver dig tilbagemelding på din personlighedstest. Tal om dig selv og åbn op.
  • Det nytter ikke at ‘gemme’ dine mindre flatterende sider væk (eller forsøge at manipulere testen). En god interviewer får øje på dem – med eller uden test. Ærlighed er bedst
  • En god interviewer vil både kigge efter, om du kan dokumentere dine resultater og personlige styrker, men også om du er velreflekteret omkring dine svagheder (udviklingspunkter :))
  • Kom med konkrete eksempler på dine resultater og styrker – helt eksakt: ‘hvornår’, ‘med hvem’ og ‘hvad var feedbacken’ du fik.
  • Forbered dig grundigt. Dine eksempler, dine styrker (fagligt og personligt), og en kort indledning om din faglighed, hvis du bliver spurgt om at fortælle om dig selv helt bredt.
  • Husk personlighedsanalysen et ment som et dialogværktøj og ikke en test af din personlighed – der findes ingen rigtige og forkerte personer. Kun nogen der passer bedre til nogen jobs end andre.
  • Husk – hvis du får for personlige spørgsmål til samtalen (om din barndom el. Lign.)– så er det ok at sige; at det har du ikke lyst til at svare på.

Rigtig held og lykke med din jobsøgning og kommende karrierevalg.