Så er det blevet 1. januar og landet ligger stille hen efter en aften med krudt og fest. Det er sjovt, at vi hvert år markerer denne dag – nærmest som var det den sidste af alle, og skynder os at gøre status, skrive kærlige sms’er og tænke lidt dybere over, hvad vi ønsker af det nye, der kommer.
For som en lille dreng, jeg kender, sagde. Da han fattede at det store postyr på nytårsaften, egentlig handler om et skift til et nyt år: ‘Det er jo bare en ny dag, der kommer, som det plejer’.
Og egentlig kunne han ikke være mere spot-on. For det er jo ‘bare’ en ny dag, som kommer her 1. januar. Alligevel bliver overgangen til det nye år brugt symbolsk af næsten os alle til dybere tanker og nye ønsker. I år skal det være lidt bedre, siger vi til os selv og hinanden. Og vi tror på det hvert år. At nu sker der, det vi havde håbet på, eller nu bliver det endelig til noget. Det vi gerne vil og drømmer om.
Og jeg tænker, at vi nok har brug for at mærke den markante grænse som årsskiftet er. Selvfølgelig for at holde styr på tiden – men også for at få os til at stoppe op og reflektere. At mærke overgangen og alt hvad den symboliserer for os, til at reflektere og mærke at intet varer evigt. Til at gøre op. Til at tænke lidt dybere over vores liv og hverdag. Over hvad vi ønsker af livet. Og hvad vi ønsker at give, give op – og give slip på.
Min niche og core-business handler om at hjælpe dem, der ønsker det, om at finde en dybere mening med livet og deres karriere. Jeg har kaldt det ‘at finde sit livsformål og bringe det ind i sin karriere’.
I min forretning er det ikke kun en dag om året, der reflekteres, ønskes, gøres op og gøres ved. Det er netop, det mine kunder får, når de kommer til et af mine arrangementer eller vælger et af mine individuelle forløb. Det er netop det, jeg har gjort til min levevej.
Og i virkeligheden kan du jo hoppe ind i hver dag med glæde og forventning. Uden nødvendigvis at tage en hat på og være mere eller mindre omtåget.
Du har jo chancen hver dag.
Med ønsket om et rigtig godt nytår til dig. Jeg håber, at du i 2012 får (eller bibeholder) den karriere, hvorigennem du lever din højeste vision.



