Netflix’s største konkurrent ! Du tror det er løgn.

Facebook-afhængig1Hvad er Netflix’s tre største konkurrenter ? De to første er Youtube og facebook…..det er ikke så svært at regne ud.

Den tredje er: SØVN. Jo mere søvn, – jo mindre Netflix.

Det er jo helt abstrakt tankevækkende. Men det er rigtigt. Lige nu kæmper de sociale medier og tjenester, om at installere ubevidster vaner i din hjerne, som vil få dig til – pr. automatik at åbne deres apps og se den næste video. Det er ikke tilfældigt at din næste Netflix og Youtube’ video  starter lige efter den du lige har set, uden du skal tænde eller trykke på noget. Det er simpelthen fordi, det virker.

Teknologi er designet til at gøre dig afhængig.

Vidste du fx. at apps, som facebook og twitter nøjagtigt kopierer de afhængighedsdannende metoder, som bruges til at skabe afhængighed når man benytter en-armede tyveknægte ? Dette gælder især notifikationerne, som udløser det stærkt vanedannede stof dopamin i vores hjerner. Det er ren adfærdspsykologi og Pavlos hund, der savler ved lyden af klokken – efter at klokken, i hundens hjerne længe nok, er blevet forbundet med mad.

Tjekker du facebook som det første om morgenen ?

Lige nu konkurrerer netflix, google, faceboook m. fl. om det samme: Din opmærksomhed ! Og der hvor opmærksomheden er – flest likes og kommentarer – jo højere op i dit news feed. Altså som noget af det første du ser på din facebook væg.

Og hvis man lytter til tech verdenen, så er det ikke de sociale mediers ansvar, hvordan vi bruger vores tid. Deres forretningsmodel går blot på, at holde din opmærksomhed fanget længst tid muligt, og de har ikke ansvar for hvordan vi bruger tiden.

Og hvor stiller det os som forbrugere ?

Hvad har facebook, instagram, twitter og netflix ansvar for ?

Lytter man podcasten “How you get addicted to apps” hvor den kritisk tech-journalist Kara Swisher interviewer Tristan Harris (grundlægger af Time Well Spent), så forholder de sig begge meget kritisk til  den værdi-neutrale politik, som facebook, google m.fl. orienterer sig efter lige nu. Nemlig at de ikke har ansvar for indholdet, eller tiden vi bruger. Det er helt op til vores egen frie vilje. De serverer blot mulighederne.

Men realitererne er nogen helt andre, hvis man skal tro podcasten:

  • Valget af Trump har været solidt påvirket af fake news – som spiller på frygt, følelser og konspirations-teorier – bare de får din opmærksomhed, og meget gerne får dig til at reagere digitalt. Positivt eller negativt.
  • De psykologiske metoder der bruges til at sælge, få dig til at trykke, signe op, udfylde formularer og tilmelde dig, er utallige og argumentet er at vi slet ikke har den samme årvågenhed, som vi fx. har når vi skal købe ind. Her er vi klar over, at supermarkederne og tv-butikken er kreeret med det formål at få os til at købe. Den kritiske forbruger er ikke til stede på nettet. Selv om teknologien bruger nøjagtig de samme psykologiske metoder, og  er bygget op på samme måde.
  • Der kreeres knapper, push meddelelser og meget andet, med det ene formål, at holde din opmærksomhed fanget længst muligt i din telefon på apps og mail.
  • Og et vigtigt spørgsmål: hvilke værdier skal disse kæmpe byer af infrastruktur, som forbinder os verden over bygges på, og hvem er de rigtige til at definere disse værdier ?

Så tilbage til spørgsmålet. Hvor stiller det os som forbrugere?

Der hævdes i podcasten at supermarkederne ikke begyndte at sælge økologisk, før der var et behov hos kunderne. Det behov skal nu markeres tydeligere.

I podcasten nævnes at en af løsningerne for fx. twitter og facebooks udviklere kunne være at bede dig om at definere, hvor meget tid du ønsker at bruge på dine apps, og så herefter give dig løbende status på, hvor meget tid du reelt bruger. Et andet eksempel kunne være at du selv vælger perioder, hvornår du ikke vil være på. Og at der i disse perioder ikke sendes push-notifikationer til dig (nogen jeg selv har slået fra). Fx. om morgenen.

Jeg synes, det er en vanvittig spændende og vigtig diskussion, som kommer til at spille en væsentlig rolle i fremtiden. Det er jeg slet ikke i tvivl om. Så vi kan lige så godt starte med at tage den nu. Hvad synes du? Hvordan kan vi fremadrettet blive bevidste forbrugere, så vi bevarer det gode ved de sociale medier og eliminerer de vane-dannende faktorer, der gør os mere ensomme.

Vil du høre podcasten ? Tjek linket her: Det kan varmt anbefales.

http://www.recode.net/2017/1/30/14432142/technology-app-addiction-time-well-spent-tristan-harris-recode-podcast