Episode 008 Allan Tornsberg

I denne episode af Inspire Monday taler jeg med Allan Tornsberg, som er Verdensmester i Latindans og tidligere dommer i panelet på Vild med Dans på TV2.

Vi taler om hans indgang til danseverdenen, da han kun var 7 år. Hvad han var tiltrukket af i dansens verden. Om at blive verdensmester, om at tabe, og hans tidligere ‘struggle’ med kokainmisbrug gennem flere år og, hvad han har lært og hvordan han lever i dag.

“Når man er lidt af en ekstrem type, som jeg er, så kan det være din power, men det kan også være det, der trækker dig ned”

 

Vi taler også om, hvad Allan Tornsberg tror, der sker når man dør, hvad han vil huskes for, og i det hele taget skal vi høre mere om hans personlighed.

“Der var stil på drengen”

Han fortæller om, hvordan det er at bo i NY, hvor Allan har boet i 14 år. Hvad er det i Allans personlighed, der er det gode og det der også er det dårlige.

Det her kan du forvente at høre mere om i denne podcast episode:

  • Om hvordan det var at leve i London i 1980’erne og bruge alle sine penge på dans
  • Hvilken sejr eller hvilket nederlag har lært han mest af.
  • Hvad Allan Tornsberg mener man kan lære af mennesker, der har flere år på bagen, og hvordan det giver nogen fordele, og hvordan han er blevet bedre til at lytte til dem, der er ældre end ham selv.
  • Hvordan det er at bo i en kuffert i 3 måneder. Og hvordan han slapper af, når han kommer hjem.
  • Hvor vigtige relationer er for Allan, og hvordan han skal huske og planlægge omkring det med et meget travlt rejse-skema.
  • Hvordan Allan reagerer, når han er ked af det.
  • Jeg spørger også Allan om, hvad talent er, og svaret er lidt overraskende.
  • Allan taler om sin afhængighed af kokain, og hvordan han lever i dag, og holder sig spirituelt sund, og hvordan taknemlighed er blevet et vigtigt element i Allans hverdag.
  • Hvordan mine egne fordomme om latin verdenen og dansens verden blev gjort til skamme, da jeg første gang så Allan træne i Moskva.

VELKOMMEN INDEN FOR. Dejligt du lytter med.

Her er et gammelt klip, hvis du vil se Allan Tornsberg & Vibeke Toft i en fyrig Cha-Cha.