Episode 100 med Sofia Manning

Det her er afsnit 100 af INSPIRE MONDAY og det er jo for vildt at der er udkommet over 100 afsnit af podcasten. Det skal fejres og det bliver det med den her episode, som er med skønne og kloge Sofia Manning.

Sofia Manning bor både i Spanien og Danmark. Her driver hun en kursusvirksomhed på Frederiksberg, hvor hun har uddannelser og kurser inden for coaching og selvudviking.

I podcasten skal du høre mere om, hvordan Sofia kom til at arbejde med coaching for Tony Robbins, som er USA’s største coach. Hun fortæller mere om, hvordan Tony Robbins er som leder og menneske. Og så skal du også høre om, hvad hun mere specifikt lærte af at arbejde for ham.

Vi skal høre om hvorfor Sofia Manning udgav sin bog *Coaching – kunsten at stille de rigtige spørgsmål* som udkom i 2004 for første gang. Den blev en bestseller og betød at Sofia kom hjem til Danmark for at undervise og fortælle mere om coaching.

Du kommer også til at høre mere om hvordan hun er som leder og hvor hun skal hen i de næste 50 år?

Mange af os har svært ved at mærke og formulere hvad det er vi gerne vil. Hvorfor er det så svært og hvad kan vi gøre ved det? Lyt med for Sofia har virkelig mange gode perspektiver på, hvad der er kernen i svaret ‘Det Ved Jeg Ikke’.

“SIG JA TIL DET UKENDTE”

“STIL DIG SELV TIL RÅDIGHED FOR DIN DRØM”

Der er vildt mange fantastiske guldkorn i den her podcast. Du skal helt sikkert høre den her podcast. Du vil blive vildt inspireret.

Sofia anbefaler forfatterinden Pema Chödrön og du kan læse om hendes bøger hvis du klikker på linket med hendes navn.

Hør det meget fine afsnit med Sofia Manning her: