Episode 103: Yoga giver ro og fordybelse

Da Trine Hedegaaard bliver gravid med sit første barn kan hun mærke, at kroppen kalder på noget helt andet. Noget mere ro og fordybelse. Det blev indgangen til hendes arbejde i dag som yoga- og mindfulnesslærer.

“Min barsel gav mig en pause, som jeg ikke havde haft tidligere og det kom step-by-step, at det var yogaen som blev min fuldtidsbeskæftigelse”

Trine underviser i dag både workshops, retreats og afholder uddannelser flere steder i Danmark. Desuden har hun lavet en skøn guidet afslapnings-audio.

Yoga kan både træne vores mentale fokus og styrker vores relationer, fordi vi gennem yogaen får et bedre forhold til os selv og derved også til andre.

I podcasten kan du høre mere om hvad forskellen er på yin og yang yoga. Og hvorfor kan yogaen egentlig være mega provokerende? Vi taler også om, hvorfor vi møder udfordringer i vores egen krop og hvorfor hofterne for mange er specielt stive. ?

“At sætte os på yogamåtten ændrer os”

Trine Hedegaard’s vigtigste lektie er fortsat at huske pausen, som er fuldkommen afgørende og fortsat at tage sig selv alvorligt.

I podcasten kan du også høre om, hvordan vores hjerner ikke kan kende forskel på virkelighed, og på det vi tænker. Heri ligger et stort mulighedsområde for at skabe vores eget liv, som er vildt spændende hvis man tager den mulighed og leger med den.

Vi taler også om ærlighed, og om hvor vigtig ærlighed er, inden for yogaens filosofi.

Bøger Trine anbefaler:

  • “Dødevaskeren” af Sara Omar
  • “Den der lever stille” af Leonora Christina Skov
  • “Gennem dine øjne” af Peter Høeg.

Og så skriver Trine noter direkte i bøgerne.

Find hende på på instagram, Facebook og hendes hjemmeside.

Lyt til podcasten direkte her: