Hvem er du?
Jeg henvender mig primært til dig, der har eller har haft lederansvar, som er vant til at bruge meget tid på dit arbejde, som har dyrket din karriere gennem de sidste mange år og/eller dig, der sidder som specialist et centralt sted i din organisation, eller som måske er selvstændig.
Det gør jeg, fordi jeg kender rigtig mange som dig. Jeg har arbejdet med business coaching, rekruttering, personlighedstest og lederudvikling gennem de sidste mange år. Jeg har haft samtaler med mange hundrede af din slags og haft mange igennem længere personlige udviklingsforløb. Jeg kender dine daglige udfordringer, som at balancere mellem arbejde og privatliv. At du er drevet af at levere et godt stykke arbejde. At du sandsynligvis er ret kvik. At du gerne vil gøre en forskel. Og ved at du sandsynligvis er vant til at møde udfordringer på dit arbejde - og at du motiveres af det.
Du har brugt meget tid på dit arbejde, og det ønsker du måske – måske ikke – at lave om. Du har måske i dine stille stunder overvejet hvad meningen med det hele egentlig er, du har måske en slags filosofisk litteratur på dit natbord eller du tænker over, hvilket aftryk du gerne vil sætte på dit liv og hvad der skal stå på din gravsten, når du engang (om forhåbentlig lang tid) skal herfra.
Jeg har udviklet mit koncept netop med henblik på dig. Mit højeste mål er at støtte dig i at være den, du er født til at være.




