Mød Helena
Igennem de sidste mange år har jeg arbejdet intensivt med lederrekruttering, lederudvikling både individuelt og med teams – og jeg har haft samtaler med 100-vis af ledere. Jeg kender mange af de problemstillinger ledere stilles over for i det daglige. Jeg har nemlig hørt på disse problemstillinger i utallige afskygninger dagligt i mit arbejde. Når jeg lytter til de udfordringer mange ledere sidder med til daglig forundres jeg ofte af det ansvar, den pligtfølelse og det overskud mange ledere faktisk forvalter deres job igennem. Og med det mener jeg; positivt forundres. Mange ledere er drevet af virkelig at ville levere et godt stykke arbejde.
Ledernes udfordringer
Jeg ved også, at det for rigtig mange kan være svært at leve op til alle de krav som stilles – ofte lever lederen med mange dilemmaer – der stilles forskellige og modstridende krav, og det kræves at der tages beslutninger. Og mange gange skal beslutningerne falde nu-og-her, selvom grundlaget til at træffe den korrekte beslutning ofte er utilstrækkeligt. Det kræver både mod og mandshjerte at skulle være leder. Og jo større ansvar lederen har – jo flere mennesker påvirkes af de beslutninger, lederen tager.
- Kender du udfordringerne ved at navigere i et dilemmafyldt landskab?
Mange ledere lever med det vilkår, jeg kalder alene-vilkåret. Og mange ledere vil nok sige, at de har verdens mest spændende job, men måske også det mest ensomme. Dette vilkår er i øvrigt dokumenteret i en stor undersøgelse foretaget af DDL. (det danske ledelsesbarometer). Her fremgår det at næsten 20 % af alle ledere føler sig decideret alene i sit lederjob.(Læs mere her).
- Måske er du en af de ledere, som føler dig alene i jobbet?
Mange ledere er blevet ledere fordi de har leveret et rigtig godt stykke arbejde igennem deres karriere – og er blevet forfremmet hen af vejen og har med karriereskift arbejdet sig frem. Nogle har planlagt det meget bevidst – for andre er det sket mere ‘tilfældigt’. Fælles for de fleste er nok, at de ofte er ret intelligente, trives med indflydelse og er drevet af at levere gode resultater.
- Måske du kender oplevelsen af at være ‘3 skridt’ foran de andre mentalt og tankemæssigt?
Mere fakta om Helena Risager
Jeg er uddannet i organisation, ledelse og psykologi (cand.scient.soc.), og jeg har igennem de sidste 10 år arbejdet med rådgivning, coaching og rekruttering af ledere.
Min allerstørste styrke er at arbejde er kombinationen af personlighed og ledelse. Denne indgang er understøttet af, at jeg i flere år har arbejdet med professionel personvurdering, personlighedstest og analyser.
Med en stærk uddannelsesmæssig baggrund inden for business, ledelse, erhvervspsykologi og den dybere individuelle psykologi har jeg skabt flere unikke produkter inden for coaching og uddanelse.
Jeg har en formel baggrund inden for ledelse, psykologi og business fra universitet (cand.scient.soc)
Jeg har i mange år arbejdet som konsulent med coaching og rekruttering i en kommerciel branche med et stærkt salgsfokus og arbejdet intensivt med personlighedstest og måling af personlige kompetencer.
Ved siden af mit arbejde som chefkonsulent har jeg fordybet mig i de dybere filosofiske og individ-psykologiske emner. Derudover er jeg også certificeret coach.
Min erfaring og mine uddannelser giver mig tilsammen en unik professionel baggrund gennem hvilken jeg kombinerer det bedste fra de forskellige verdener:
Mit mål er:
At skabe gode ledelsesmæssige resultater i en forretningskontekst med dyb viden om erhvervspsykologi kombineret med store filosofiske spørgsmål som tilsammen har til formål at skabe ekstraordinære resultater.
Vil du skabe ekstraordinære resultater?



