Episode 003 Christian Kongsted (1:2)

Min gæst i den her episode er Christian Kongsted.

Christian uddannet journalist, han er iværksætter, danmarksmester i Scrabble, Online Marketing ekspert og ejer sitet daytrader.dk,  som han pt. driver deltid sammen med sin kollega Erik Bork. De har skrevet bogen Daytrader sammen, hvor de følger 5 daytradere og sætter sig ind i deres liv og arbejdsmetoder.

Christian har skrevet flere bøger om spil, poker og nu også daytrading. Han har en helt unik evne til at fordybe sig, sætte sig ind i alle aspekter af et emne, og bygge en forretning op omkring den viden, hvilket han har gjort op til flere gange. Han har i øvrigt været interviewet til både Millionærklubben og Romerriget på radio 24syv.

I denne her podcast episode taler vi blandt andet om:
  • Facebook, der har et team på 60 mennesker siddende for at forsøge at læse vores tanker. Om hvordan googles allerede er inde i vores hoveder. Og så vender vi de positive og negative konsekvenser.
  •  Spil, skak, logisk tænkning og intelligens.
  • Vi taler om hvad kunstig intelligens er – og om vi skal frygte eller glæde os til den teknologiske udvikling.
  • SEO og google’s algoritmer
  • Vi taler om, hvad det vil sige at være menneske, hvad der er unikt menneskeligt, og hvorfor den menneskelige intuition, kan øge sandsynligheden for at slå skak computer.
  • Og så spoiler jeg et Black Mirror afsnit (sæson 2, episode 1 – Be Right Back), så luk ørene ca. 50 min. henne i samtalen.

Og det bliver langt fra kedeligt. Christian er både underholdende, charmerende og utrolig vidende. Og  han leverer i øvrigt så meget godt indhold til denne her podcast, at jeg har valgt at dele samtalen med ham op i to afsnit. Derfor bliver der heller ikke rigtig sagt farvel i den her episode. Det skyldes, at vi fortsætter snakken i en af de kommende podcast-samtaler. Så stay tuned.

Og så vil du i øvrigt også høre mange af mine tanker i denne her podcast, hvor Christian Kongsted og jeg har en mere uformel dialog, og mine meninger og tanker kommer også til kende undervejs.

Og så er det selvfølgelig en sjov detalje, at Christian og jeg har gået i skole sammen i Valby tilbage i 80’erne.

 

Bøger Christian Kongsted har skrevet:

  • Poker – Så kan du lære det (Erik Bork & Christian Kongsted)
  • Daytrader (Erik Bork & Christian Kongsted)

Bøger vi taler om i afsnittet:

  • Malcolm Gladwell: Afvigerne
  • Chris Prentiss: Zen and The Art of Happiness

Christian Kongsted på Linkedin

Du kan se et lille interview med ham her, hvor han kort beskriver daytradere’s personlighed.