Episode 007 med Christian Kongsted (2:2)

Her får du 2. afsnit af min samtale med Christian Kongsted om markedernes massepsykologi og meditation.

Velkommen inden for.

Det her er afsnit 2:2, som jeg har med Christian.

Du kan høre det første afsnit her.

I denne podcast episode taler vi om:

  • Hvordan kursgrafen er en kondenseret faktor for information, frygt, håb og hvordan massepsykologi omkring optimisme, panik, medier, pessimisme og det irrationelle spiller ind og altsammen påvirker markederne, som man har set det i 2017 med fx. bitcoin.

 

  • Selvudvikling og hvordan man kan blive stresset af alt det ‘rigtige’ man skal gøre, for at få et bedre liv, udvikle sig. Christian har angrebet selvudvikling på en meget praktisk måde. Han har taget en ny ting om måneden, der ikke tog for lang tid.

 

  • Om Christians erfaring med meditation og hvorfor, jeg mener det er et virkelig skønt og givende værktøj til at mindske stress og øge en mere rolig og ikke-dømmende bevidsthedstilstand.

I øvrigt kan du høre os tale om:

  • Hvad Christian tror, der sker, når vi dør.
  • Om hans baggrund i drenge-koret, og hvordan det har påvirket ham at skulle synge i kirke hver 2. søndag.
  • Hvordan vi skaber mening i vores liv, og hvordan vi er medskabere af vores eget liv.
  • Hvordan får man et bedre liv og kan skabe nye vaner måned for måned.
  • Selvopfyldende profetier.

 

Christian uddannet journalist, han er iværksætter, danmarksmester i Scrabble, Online Marketing ekspert og ejer sitet daytrader.dk,  som han pt. driver deltid sammen med sin kollega Erik Bork. De har skrevet bogen Daytrader sammen, hvor de følger 5 daytradere og sætter sig ind i deres liv og arbejdsmetoder.

Christian har skrevet flere bøger om spil, poker og nu også daytrading. Han har en helt unik evne til at fordybe sig, sætte sig ind i alle aspekter af et emne, og bygge en forretning op omkring den viden, hvilket han har gjort op til flere gange. Han har i øvrigt været interviewet til både Millionærklubben og Romerriget på radio 24syv.

Vi taler om den her bog:

  • Chris Prentiss: Zen and The Art of Happiness